Ofte stillede spørgsmål


Her på siden har vi forsøgt at samle de mest stillede spørgsmål fra vores kunder. 

Skulle der mangle noget håber vi på, at du vil tage kontakt for at få det svar du søger.


Disse FAQ er primært henvendt til indendørs og udendørs børnefotografering.

Har du spørgsmål til enten bryllup eller erhverv kan du booke en gratis samtale via telefon eller zoom.


FAQ

Gode råd til tøjvalg

I forhold til tøjvalg det der fungere bedst på billeder dæmpede, neutrale nuancer. Det kan f.eks. Være råhvid, sand/beige, rosa, brun, karrygul, brændte farver.

Hvis der skal fotograferes flere børn/voksne er det en rigtig god ide at holde farverne ens på jeres tøj. Det giver et rigtig flot udtryk og helhed på jeres billeder.

Sæsonbestemt:

Vintertøj såsom gummistøvler, store jakker/dragter med print osv. fungere ikke særlig godt da det tager fokus væk fra barnets ansigt.

Til efterår. forår og vinter er det god ide med striktrøjer og strikkede huer, vanter osv.

Til sommer kan det f.eks. være skjorter, kjoler, bodyer og fine sandaler.

Udendørs fotografering

Ja, hvordan foregår det egenligt? Når vi mødes er det for mig vigtigt, at vi lige hilser pænt på hinanden og hurtigt får skabt en god stemning. Derfor er det vigtigt, at i som forældre ikke stresser rundt i starten.

Når alle er klar begiver vi os ud i området hvor vi snakker, hygger, leger og kigger måske efter både fugle og insekter alt imens jeg tager billeder af de små.

Jeg forsøger at følge børnenes tempo og impulsivitet således, at det bliver en god oplevelse for dem på deres premisser.

Hvad hvis vejret er dårligt?

Det skal faktisk være rigtigt dårligt vejr før vi bliver nød til at aflyse vores aftale. Faktisk er en overskyet dag det bedste scenarie for en fotograf og jeg aflyser ikke ved støvregn eller ved små regnbyger.

Er vejret for dårligt til, at gennemføre vores aftale - så booker vi en ny aftale hurtigst muligt.

Hvornår modtager vi billederne?

Jeg bestræber mig på, at kunne sende jeres online album indenfor 1 - 3 dage.

I nogle tilfælde f.eks i travle perioder kan der godt gå lidt længere tid på grund af travlhed.

Indendørs fotografering

Når i ankommer til ARDK Studio er det vigtigt at vi kommer godt fra start. Det derfor en god ide at få hængt overtøjet og gå hen og sætte sig til rette den lille fine sofa jeg har. Herefter hilser vi lige på hinanden og snakker lidt for at skabe en tryg stemning.

Ved indendørs studiefotografering foregår alt på farvede papirbaggrunde og det er derfor mest praktisk og pænest, at have bare fødder eller strømper på. Det gør også, at mit efterarbejde bliver mindre og i kan modtage jeres billeder hurtigere.

Når vi går igang med selve fotograferingen er det altid dejligt når i forældre er proaktive og hjælper lidt til. Hjælp gerne med at lave sjove ansigter, sidde tæt/bagved mig og sætte de små tilbage når de strejfer.

Det er ikke tilladt at tage billeder med mobiletelefon i studiet uden at få lov af mig først. :-)

Hvad skal vi huske at have med?

Det er en rigtigt god idé at være godt forberedt på en fotografering om det er udendørs eller i studie.

Sørg derfor for, at have vådservietter og lidt lækkert med til de små f.eks rosiner, eller lidt andet lækker der ikke "grisser" alt for meget. Det er også fint, at medbringe en bamse men se om i ikke kan lade den ligge i bilen og kun bruge den hvis det bliver nødvendigt.

Ipads og telefoner til at fange børnenes opmærksomhed er "strengt forbudt" - det ødelægger nærheden og stemningen under fotograferingen.

Betaling

Selve fotograferingen betales på dagen enten via Dankort eller MobilePay. Betaling for filer og print sker først når i har modtaget jeres online album og valgt jeres ønskede filer og print.
Se vilkår og betingelser for, at læse om detaljer for betaling.